Till katalogerna
Internationell Kvalitetsauktion 14 – 18 Juni 2022
To be sold at Uppsala Auktionskammare’s Important Sale Week 14 – 18 June 2022
Lot 796 Otto Bache (Denmark 1839-1927). ”Hundene skal have Mad”. Signed and dated Otto Bache 1871. Oil on canvas, 178 x 118 cm.
150.000 – 200.000 SEK
€ 14.000 – 19.000
Count of Bregentved Frederik Georg Julius Moltke (1825-1875), Copenhagen.
His son, Count of Bregentved Frederik Christian Moltke (1854-1936), Copenhagen.
Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Copenhagen. 1972, auction 283, lot 6.
The artist and magician Carlo Tornedo (Karl-Evert Forsberg, 1926-2021), Malmö, acquired at the above sale.
Thence by descent to the present owner.
Det Kongelige Akademie, Copenhagen, ”Offentligt udstillede Kunstværker”, 1871, cat. no. 75.
L’exposition universelle, Paris, ”Le Danemark”, 1878, cat. no. 5a, as ”Le page et les chiens”.
Charlottenborg, Copenhagen, ”Mindeudstilling paa Charlottenborg for Otto Bache”, 18 November 1928, cat. no. 25.
Illustreret Tidende, En Jaegerdreng bringer Hundene Ede af Otto Bache, 1872, vol. 13, p. 380, illustrated p. 379.
Carl Reitzel, Fortegnelse over danske kunstneres arbejder paa de ved Det Kgl. Akademi for De Skjønne Kunster i aarene 1807-1882 afholdte Charlottenborg-udstillinger, 1883, p. 20 (under the year 1871).
Peter Christiansen & Otto Bache, Malerier, studier og tegninger, 1928, illustrated fig. 60.
Otto Bache, Maleren Otto Baches erindringer, 1964, p. 35-37.
Hanne Pedersen, Otto Bache: 1839-1927, 2009, p. 55, illustrated as watercolour.
The Danish realist painter Otto Bache showed his artistic talents at a very young age, already starting his studies at the Academy in Copenhagen when he was only ten years old. Throughout his life he was connected to the Academy, first as a student, later as a Professor and eventually as its Director. A scholarship brought him to Paris which came to be of great importance for his artistic development, being influenced by the new ways to handle colours, lightning and the choice of motifs. Bache became one of the artists that would introduce the new French painting in Denmark during the years around 1870 and he was a highly appreciated artist during his own lifetime. Bache remained true to a more traditional style which made him popular among the bourgeoise and the royal family, focusing his artistry to naturalistic portraits, history, animal and genre paintings. Presented in this sale is a monumental work entitled “Hundene skal have Mad” that undoubtfully shows the remarkable quality of Baches brilliant talent. Captured in a thrilling scene a few hundred years ago, a prominent hunting company has returned after a good day’s hunt. Certainly, all members of the party should be awarded their appreciation, including the dogs. Yearning for the deliciousness they can not hold themselves any longer, making the young gentleman raise the platter above his own head. The painting that was executed in the year of 1871 evidently gained immediate attention, when showed to the public at the Academy the same year. In the year after, the work was described with appreciation in an article in the magazine Illustreret Tidene:
”Hvilken ægte Friskhed og ungdommelig Kraft er der ikke over dette Billede! Og hvor tiltalende er det ikke i sin simple Composition, hvori ganske vist ikke Stoffet, med Udførelsen bærer Skylde nog fortjener Rosen for det gode Indtryk. Otto Bache hører ed Føie til vore yndede Genremalere. Uden at hans Syn naaer meget vidt ud eller meget dybt ned, trænger det dog saa godt ind i den Situation, som ha føres til at behandle, at den opfattes med Liv og Fylde. Han maler derhos ligesaa fint som blødt, og tilfredsstiller Farvesandsen ikke indre end den bevidste eller ubevidste Attraa efter en afrundet og vel formet Tegning. Alligevel gaaer han ikke til Yderlighed i Henseende til Detaillernes Benhandling med Penseln, og det er ikke heller som speciel Techniker, at Bache vinder Publicums Gunst. Man kan beundre det naturligt Glansfulde og Fyldige i denne eller hin Enkelhed, men hvad man fornemmelig elsker i et Maleri – som i ethvert Konstværk – det er Aanden, Stemningen, Poesien, Personlighedens Udtryck. Og umiskjendeligt bære Baches Arbeider Præget heraf, Præg af, at han glæder sig ved sin Gjerning, Præg af en Dygtighed, som er Frugt af baade Kaldelse og Flid. Han forbinder med sin Færdighed i at tegne og ale en lykkelig Evne til at finde Livets Eiendommeligheder og disses charakteristiske Udtryk. Mennesker og Dyr, en Situation under Tag elle udenfor Huset – Alt i dets ’Genre’ griber han kjækt og idetmindste tilsyneladende let, idet han fastholder Situationen, og ofte med Lune, men alltid med frisk Stemmning och fin Følelse, fram hæver det Betydningsfulde i den, saaledes som den er affødt af noget Forbigangent, og viser henimod noget Kommende. Hans Billeder fortælle i deres Helhed en Historie, større eller mindre, men saaledes, at Enkelthederne deri samle sig og yde hvert sit Bidrag til Fortællingens Udfyldning; Hverdagslivets Hændelser gjengives med ett Stænk af Romantik, af muntert Skjelmeri, af hyggeligt Behag, af ungdommelig Kraftfylde eller af stille Glæde over Tilværelsen – kort sagt uden Pathos, men med en Sundhed, hvis Fremstilling i ædle, fine Træk alltid vil kaldes en fuldt berettiget Poesi.”
The painting comes from a prominent Danish provenance, Count of Bregentved Fredrerik Moltke that purchased the painting from Bache. The artist has described the event himself in his own biographical Maleren Otto Bache Erindringer, 1964, pp. 35, a history that also does include another foremost Danish painter, Wilhelm Marstrand that at the time was the Director at the Academy for whom Bache was a student. ”Jeg maae, medens jeg er ved Marstrand, omtale et senere Sammentræf med ham. Det var i 1871, at jeg en Dag traf ham paa Kongens Nytorv. Han spurgte mig, hvad jeg bestilte, og da jeg netop malede paa et Portrait af hans Ven Hilker, vovede jeg at spørge, om han vilde see det, og han gik med mig. Har De ikke mere, sagde han, og jeg viste ham saa ”Hundene skal have Mad”. Det interesserede ham, han reiste sig, satte sig, gik frem og tilbage, gjorde Stillinger, stadig seende paa Billedet, i henved ½ Time uden at sig et Ord. Endelig kom der ud, ’Vil De rette paa det’. Saa viste han en Stilling, som ha raadede mig til at male Drengen i. Jeg fulgte han Raad, og Billedet blev meget bedre. Dagen før Udstillingens Aabning gik Marstrand deroppe med Grev Moltke. En af mine Kammerater kom til mig og sagde: Du skulde bare høre en Lovtale, Marstrand holdt til Grev Moltke over Dit Malerin, han sammenlignede det med Rubens!! Om Aftenen var Marstrand med ved Festen i ”Foreningen af 18de November”. Jeg gik hen og takkede ham, fordi han havde anbefalet mit Billede, men han svarede blot ganske tørt: ’naa, kjøpte Moltke Billedet’; ikke et opmuntrende eller rosende Ord.” ■